Undervisningen

Undervisningen på Sydthy Friskole omfatter selvfølgelig de almindelige skolefag, dansk, matematik, sprog osv.

Men vi har dog nogle særkender, som også er hjerte-børn for friskolen: samlæste klasser, morgensang og fortælling, og vi mener at både hånden, hovedet og hjertet skal tilgodeses i skolen.

Det udtrykkes også, dog med andre ord, i skolens formålsparagraf og vedtægter.

For yderligere informationer on Sydthy Friskoles undervisning, læs mere under Dokumenter.

Sydthy Friskole er en eksamensfri skole, som tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 8. klasse.

 

Hver morgensamling har siden skolens start i 1977  altid indeholdt et par sange, en historie eller en fortælling - eller en dans! 

 

Drama og musik har gennem alle årene haft en særlig plads på Sydthy Friskole - lærerne har i arbejdet med teater- og musikdelen erfaret, at mange af de vanlige mønstre, fagligt som socialt, blandt børnene ændrer sig markant i de perioder, hvor der arbejdes intensivt med teater og musik. Men også i de daglige samlinger både i Muslingen og på skolen, er der gang i rytmer og bevægelse.I efteråret 2017 bakkes musiklivet og rammer for undervisningen op ved, at man på en ekstraordinær generalforsamling beslutter at købe naboejendommen. Det kræver lidt mere plads og ørenlyd at øve og prøve sig på el-guitar og tommer, end at øve sig i at læse, skrive, tegne eller binde snørebånd.

Video om Sydthy Friskole

En præsentation af skolen og

Muslingen. Filmet i Cirkusugen.

Se den på dette LINK.

I løbet af skoleåret tilbyder Sydthy Friskole værkstedsforløb af 6-7 ugers varighed, med meget varierende indhold, på tværs af klasser og andre skel. Hver fredag er forbeholdt værkstederne, deraf navnet: ”Fredagsværksteder”.

Emnerne spænder vidt: boksning, lav din egen bog, mad over bål, dans, naturen, sport, legetøjsværk-sted, sjov matematik, læsehesten, skak, og som her.

Erfaringen viser, at om fredagen er det kun lærerne der har tid til at holde frikvarter . . .

Her er billeder fra nogle af værkstederne:

Sportsholdet spiller fodbold. Her gælder det om at få masser af motion og knap så mange diskussioner om hvorvidt, der er indkast eller målspark.

Disse fredagsværksteder indeholder forskellige sportsgrene bl.a. hockey, rundbold og som her fodbold, hvor pigerne tackler lige så meget igennem som drengene.

Der er stor koncentration hos Josefine i "Sy-værkstedet"

Liselotte arbejder i "Træværkstedet" med sin træstub, som efter hårdt arbejde er blevet til et fad.

Her finder du nogle dokumenter, der er grundstenene i vores undervisning.